Dyrehotel Thorndahl, er et familiedrevet dyrehotel der ligger i landlige og rolige omgivelser.
I 2010 overtog vi ( Sara og Allan ) dyrehotellet.
Vi går op i at dyrene har sikre og trygge forhold under opholdet, og ikke keder sig mens de skal undvære sin familie.
Vi arbejder begge i dyrehotellet, det vil sige det er os I vil møde når I skal aflevere/hente jeres hund eller kat. Udover os vil du og din hund eller kat også møde Saras far, Elo, som også hjælper til her. Det er næsten altid Elo som tager telefonen når I ringer.
Det er vigtigt for os at det er de samme personer som håndterer din hund eller kat, så den føler sig tryg mens den er hos os.
Vi har trænet hunde i mange år. Vi har begge kørekort til hund igennem Dansk Kennel Klub.
Vi har udstillet hunde i flere år.
Vi har også kennel på franske bulldogs – så når vi holder fri – har vi fri med vores egne hunde. Så inde i vores private bolig vrimler det også med hunde.Vi har begge den fulde opdrætter uddannelse gennem Dansk Kennel Klub.
Vi ved det er en tillidssag at få passet sin hund eller kat af andre, så derfor er man altid velkommen til at ringe eller komme og se dyrehotellet efter aftale.
Man er også velkommen til at ringe hjem mens man er på ferie, og høre hvordan det går.